Angst motivation – Angst er hårdt Jeg hjælper dig med motivation

Det er forskelligt hvad der virker som angst motivation fra person til person.

For mig handler det om at finde ind til den power der er indeni mig, for jeg er en ret stærk person og jeg giver aldrig op! Det ved jeg, fordi det har jeg bevist, jeg har gået igennem en masse vilde og for mange uforståelige ting i mit liv, jeg er faldet rigtig mange gange og det har også virket håbløst rigtig mange gange.

Jeg har overvejet selvmord mange gange, jeg har været tæt på, men aldrig gjort forsøget.

Sådan en historie har du også, nok ikke magen til, du har din egen historie, dit eget bevis på at der bor en særlig kraft indeni dig, som gør at du aldrig giver op.

Lær dig selv den historie og fortæl den til sig selv igen og igen.

Når tingene bliver svære af den ene eller anden grund, det sker for alle mennesker i øvrigt, vi har alle sammen de her sorte perioder, uanset om man har angst eller ej.

Det kan godt være at du tænker “Jamen det er værre for mig fordi…”, sådan tænker jeg også en gang i mellem, men det er det ikke, der er altid en der har det værre end dig, men som alligevel rejser sig og sætter den ene fod, foran den anden hver dag, med et smil på læben.

Nu siger jeg godt nok, “sætter den ene fod foran den anden” og det er jo ikke altid helt rigtigt, nogen skubber en rullestol, nogen sætter den ene fod foran den samme fod, fordi de kun har den ene osv osv, du forstår nok hvad jeg mener.

Rodney Mullen om at rejse sig igen når man er faldet

Rodney Mullen er skater og efter mange års skating og mange års skader, får han at vide at han ikke vil komme til at skate igen, pga. omfattende arvæv. Hør hans historie om hvordan han bliver ved og ved og ved, og brug det f.eks. som angst motiviation, det handler nemlig i høj grad om at blive ved med at blive ved!

https://www.youtube.com/watch?v=DBbmNAZWq-E
https://www.youtube.com/watch?v=6P2nPI6CTlc

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Menda er drevet af almindelige mennesker. Vores råd og artikler kan ikke sidestilles med professionel rådgivning. Vi fralægger os ethvert ansvar. Brug formularen til at få professionel hjælp