Angstsymptomer

Angstymptomer
Angstsymptomer kan være meget voldsomme og et angstanfald kan føles som om du er ved at dø!

Det er meget vigtigt at forstå, at angstsymptomer ikke er farlige, det føles bare sådan!

Sygdomsangst

En lille note her til at begynde med: Hvis du har sygdomsangst, bør du nok ikke læse en masse om angstsymptomer, eller andre symptomer.

En del af sygdomsangsten er netop at kroppen og/eller psyken skaber symptomer, som du tror så meget på, at du har svært ved at tro lægens ord, når han efter undersøgelse fortæller dig at du ikke fejler noget.

Problemet er at det føles virkeligt, og hver et lille signal fra kroppen, kan overtolkes til en katastrofal sygdom, det er ret svært at have med at gøre, men det første skridt er nok selv at blive overbevist og forstå at man rent faktisk har sygdomsangst, som er et reelt problem.

Tal med lægen

Mit bedste råd er at søge læge, hvis du får symptomer som du tolker som farlige, det er ofte svært at skelne mellem ufarlige angstsymptomer og symptomer på ægte fare, og derfor bør lægen undersøge dig for at sikre at du ikke fejler noget.

Tag en angsttest

Hvis du har en mistanke om at du måske har angst, f.eks. hvis du flere gange har haft symptomer, du har følt som alvorlige, men du har måske fået at vide af lægen af din krop har det fint, kan det måske være sumptomer på angst, og så kan det være en god ide at tage en angst test, du finder det officielle “angst symptomer spørgeskema” (ASS) ved at klikke her. Vi har gjort det let for dig, så du får resultatet af testen med det samme.

Du skal stadig gå til lægen (igen) med dit besvarede spørgeskema, fordi resultatet ikke kan stå alene, der skal en læge til at sammenholde dine svar fra spørgeskemaet med en personlig samtale med dig.

Få behandling

Når disse ting er overstået, og du er mere sikker på at du har angst, er næste skridt at få god angstbehandling. God angstbehandling vil lære dig en masse teknikker til at håndtere angstanfald, det vil lære dig at kende dig selv bedre, så du bliver bedre til at genkende angstsymptomer fra alt muligt andet.

Den bedste angstbehandling er individuel, hvad der fungerer bedst for andre, fungerer ikke nødvendigvis bedst for dig.

Jeg har skrevet noget om angstbehandling – klik her

Bliv klogere på din krop, psyke og angst.

Det kan være svært at adskille hvad der er fysiske og psykiske angstsymptomer.

Herunder har jeg listet symptomerne efter hvordan de FØLES, men kan man sagtens fremprovokere fysiske symptomer via psyken.

Fysiske angstsymptomer

De fysiske angstsymptomer kan være ubetydelige, og de kan også være meget voldsomme, f.eks. hjertebanken og sveden føles lidt irriterende for den ene, mens det vækker dødstanker hos en anden.

  • Hjertebanken
  • Sveden
  • Rysten
  • Mundtørhed
  • Åndenød/vejrtrækningsproblemer
  • Hyperventilation
  • Kvælningsfornemmelse/ halsen snørrer sig sammen
  • Svimmelhed
  • Snurren i hænder, læber og hud
  • Ondt i maven
  • Synsforstyrrelser

Psykiske angstsymptomer

  • Uvirkelighedsfølelse/fjern
  • Tanker om at komme væk, flygte fra situationen
  • Tanker om at miste forstanden
  • Dødsangst
  • Bekymringstendens
  • Lydfølsomhed
  • Forvirring

Ubehandlet angst kan give nye angstsymptomer

Hvis man ikke får god angstbehandling, vil angst ofte vokse sig større og stærkere, og det kan bringe nye angst symptomer med sig.

Det kan f.eks. være:

  • Muskelspændinger
  • Rastløshed
  • Koncentrationsbesvær
  • Psykisk anspændt følelse
  • Tendens til at fare sammen
  • Irritabilitet
  • Søvnproblemer

Angst medicin kan forværre angstsymptomer

Meget medicin mod angst har den ret uheldige bivirkning, at den kan forværre angstsymptomer og det afholder nogle angstramte fra at begynde at spise angst medicin.

Det er dog ofte forbigående, og mange får det bedre efter 1 til 2 uger.

Graden af angstsymptomer kan variere

Når man har angst vil angstsymptomerne variere. De kan både variere i styrke, men selve sumptomerne kan også variere og dukke op i ny form, angst er lumsk på den måde.

Der er mange faktorer der kan spille ind når angstsymptomer ændrer sig, det kan f.eks. være stress, eller det kan være når der sker forandringer i livet.

Symptomer kan også variere alt efter typen af angst. Nogle symptomer er selvfølgelig de samme, hyperventilation er nok en af de mere gennemgående angstsymptomer for alle typer angst, men Posttraumatisk stress kan godt vise sig anderledes end OCD symptomer, panikangst symptomer, eller måske en fobi.

Angst symptomer hos unge og børn

Det kan være noget sværere at opdage angst symptomer hos unge, blandt andet fordi at en hvis portion angst hos børn og unge er ret normalt.

F.eks. er seperationsangst helt normalt et langt stykke hen af vejen, men det kan også komme ud af proportion og blive et stort problem. Det samme gælder præstationsangst, som kan tolkes som generthed, men igen handler det om at det ikke må blive så stort et problem at det griber ind i normale ting, som barnet eller den unge gerne vil og måske endda faktisk skal.

Hvis børn eller unge har egentlig angst, bør det opdages og behandles hurtigst muligt, jo længere tid barnet går med overdreven angst, jo mere indgroet vil det blive, og dermed vil det også kræve mere arbejde at få vendt igen.

0 0 votes
Article Rating
guest

13 Comments
Oldest
Newest
Inline Feedbacks
View all comments
J
J
8 years ago

Hej. Jeg vil lige høre lidt til råds her;( Jeg har haft det svært siden jeg var 13 år, hvor nogen år har været til at holde ud. Har været i medicin behandling, hvor de første hjalp mig, men blev hurtigt ramt igen. Så startede på sertalin for 9 uger siden. Min psykiater har svært ved at diogonisere mig. Da de ikke ved hvad det er. Jeg lider af. Er bange for mine egne tanker, bange for toget, at min hjerne vil tage overhånd. Ryster i hele kroppen, tør i munden, sveder, fryser, får kuldegysninger, nemt til gråd. Bange for… Read more »

anonym
anonym
8 years ago

Hej! Jeg har over en længere periode oplevet mig selv som værende bange for alt. Jeg er bange for at gå udenfor døren, bange forat komme for sent til timen ( så kigger alle på mig ) – bange for at være alene, og bange for alt. Jeg føler jeg ikke er noget værd. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre, da jeg føler jeg bør få hjælp – men jeg selv ved at jeg ikke har råd til psykologhjælp, så jeg kan ikke komme videre.. hvad kan jeg gøre?

J
J
7 years ago

Hej. Jeg tror jeg har en form for angst, for hver hang der er noget galt med min krop eller der er en lille ændring, tror jeg at jeg har kræft. Jeg er ikke bange for andre sygdomme kun kræft. Jeg har ikke været til læge endnu men har været svimmel, træt, og nogengange brystsmerter. Jeg er 13 år.

K
K
6 years ago

Hej. Jeg er en kvinde på 30 år. Jeg har kæmpet med sygdomsangst i et halvt år og føler til tider at jeg bliver vanvittig. Det startede med, at jeg kunne mærke en lille ømhed i min højre side af halsen lige under kæben. Blev scannet og der var ikke noget at se. Følelsen forsvandt ikke og jeg blev mere og mere bange. Går til psykiater nu og er lige blevet trappet op i Sertralin. Nu snørrer min hals dig sammen, jeg er øm når jeg synker, min kæbe føles mærkelig, men er ikke øm hvis jeg trykker udenpå halsen,… Read more »

Anonym
Anonym
6 years ago

hej. jeg er en pige på 15 år, som det sidste årstid, er begyndt at få angstanfald og komme ud for helt normale hverdags situationer, hvor jeg bliver helt panisk. fx kan jeg ikke rigtig blive betjent i en butik uden at blive nervøs og få en klump i halsen. jeg kan ikke fremlægge uden nærmest at bryde helt sammen, ryste og få vejrtrækningsproblemer. jeg går pt på efterskole, og har et par gange misset aftensmaden fordi jeg bare ikke har kunne være inde i spisesalen. bare tanken om det, giver mig svedige håndflader og en klump i halsen. jeg… Read more »

Anonym
Anonym
6 years ago

Hej Jeg er en 24 årig kvinde, som længe har døjet med irriteret tarm, hvilket giver mig mange smerter. Derudover Jeg har dog oplevet en snurrende fornemmelige i mine ringe-og lillefingre dagligt og lidt flimmer for mine øjne, hver dag siden marts 2017. Det startede da min kæreste igennem 5 år og jeg gik fra hinanden, så jeg har en mistanke om, at det er psykisk, men ikke sikker. Jeg har dog haft en svær barndom med en del svigt. Det er meget invaliderende, da det er noget jeg har i mere eller mindre grad hver dag. Det går aldrig… Read more »

Majer
Majer
5 years ago

Hej. Jeg er en kvinde på 34 år. Jeg har gennem de sidste 2 år haft det rigtig svært. Jeg er konstant bange for at mit hjerte fejler noget og jeg falder om, jeg har fået lavet ekg mange gange, fået lavet ekko sidste år og har gået med holter måler, dette viste ikke andet end ufarlige ekstra slag. Men min krop tror stadig der er noget helt galt. Jeg oplever svimmelhed, følelsen af ikke at kunne få luft (trykken for brystet), uro i kroppen, ømhed i muskler og træthed sæt jeg er til tider utrolig ked af det. Jeg… Read more »

Menda er drevet af almindelige mennesker. Vores råd og artikler kan ikke sidestilles med professionel rådgivning. Vi fralægger os ethvert ansvar.

13
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x