Forælder med angst få 7 stærke råd fra Psykolog Heidi Agerkvist

Når man som jeg er forælder med angst, griber det ind i familielivet, nogle gange rigtig meget. Angsten har altid været en del af livet i min familie.

I starten havde jeg ikke lyst til, at mine børn skulle vide, at jeg har angst, at der er ting jeg ikke kan og ikke tør.

Det er bare ikke fedt som far og mand og det er bestemt ikke noget jeg vil give videre til mine børn.

Det kan bare heller ikke hjælpe noget i det lange løb. Jeg HAR angst, der ER ting der bliver til udfordringer i vores familie, som ikke er det i andre familier.

Det jeg vil er at vise mine børn at jeg, som alle andre, har udfordringer og når jeg støder på en forhindring så forholder jeg mig til den og kommer videre, som jeg vurderer bedst. Det er ikke alt der er let, men det betyder ikke at man ikke skal gøre det så godt man kan alligevel.

Men jeg finder det svært at finde balance i hvor meget jeg skal involvere mine børn. Jeg vil gerne kommunikere åbent med dem, men jeg vil heller ikke overføre min angst til dem.

Jeg besluttede at tage fat i Psykolog Heidi Agerkvist, hun er nemlig ekspert i familier.

Jeg har stillet hende en række spørgsmål, som har fået mig til at tænke mig om og faktisk fået mig til at tage lidt lettere på nogle angst signaler jeg så hos min ene søn.

Jeg er sikker på der også er guldkorn du kan bruge i din familie, god fornøjelse.

Om Psykolog Heidi Agerkvist

Psykolog Heidi AgerkvistHeidi er ekspert i hverdagen med børn – Forældreskabet/moderskabet, parforholdet, børns udvikling og trivsel, både individuelt og i en søskendeflok.

Heidi tilbyder traditionelle terapi- og rådgivningsforløb i hendes klinik i Århus og som den første psykolog i Danmark tilbyder hun også onlineforløb for forældre, der ønsker at skabe positiv og varig forandring i lige præcis deres hverdag.

Læs mere om Heidi Agerkvist her

Hvor meget skal man involvere sit barn i fars eller mors angst?

Det hurtige svar på det spørgsmål er, at man skal involvere børnene i det omfang, det giver mening og ro for dem. Og hvordan gør man så det?

Børn er meget sansende væsener. De mærker meget. Mere end vi tror. Også selvom vi ikke siger det højt, eller på anden måde sætter spot på det.

Barnet kan godt mærke, at der er “noget med mor”, eller at far trækker vejret på den særlige måde, når vi skal ud og købe ind, eller han skal hente mig til en fødselsdag hos en fra klassen.

Det vigtige i relation til børn, hvis forældre har angst, er at børnene får en ramme at forstå det, de mærker, i. Hvis børn ikke får hjælp til det, vil de selv begynde at stykke en forklaring sammen. Fordi børn er så loyale og så dybt afhængige af deres forældre som de er, vil den forklaring oftest blive, at det nok er børnenes skyld, at forældrene ikke har det godt.

Hvad er vigtigt, når man taler med sit barn om en forældres angst?

Tal med børn om angstDet er vigtigt, at man som voksen tager ansvar for sin situation, sådan at ejerskabet af angsten bliver helt tydeligt. Angsten hører til hos forælderen – og ikke hos barnet. At tage ansvar handler ikke om skyld. Det er altså ikke forælderens skyld, at han eller hun har angst, men det er vigtigt, at han eller hun tager ansvar for, at det er sådan det er (lige nu).

Jo mere lige-ud-ad-landevejen du kan fortælle dit barn, hvad der er på spil, jo enklere bliver det for barnet at tage imod og forstå.

Du kan fx sige “Nogen gange kommer jeg til at tro, at det er farligt at ………. Det er min hjerne der driller mig, og nogen gange tror jeg på den, når den siger til mig, at jeg skal blive bange. Så sveder jeg og bliver helt forvirret. Jeg øver mig i ikke at hoppe på den, når min hjerne driller. For det er jo ikke farligt at ……..”

Barnet har ikke brug for alle detaljer og nuancer, som du som voksen har brug for og adgang til.
En god tommelfingerregel er at give barnet en overskrift (som fx forslaget ovenfor- du kan graduere efter barnets alder), og så derefter lad barnet vise, hvor meget mere det har brug for ved at svare på de spørgsmål det stiller. Og så ikke mere.

De lange forklaringer med mange detaljer og “på-den-ene-side……og-på-den-anden-side….”, skal du gemme til andre voksne.

Barnet har brug for information, der skaber ro, og som hjælper barnet med at placere emnet på rette hylde.
Så hvad gør du så, hvis barnet spørger om noget du ikke ved, eller som der måske ikke er noget klart svar på?
I de situationer er det vigtigt at du ikke åbner for mere usikkerhed hos barnet, men at du signalerer at du/I som voksne har styr på det.

Du kan fx sige “Det ved jeg ikke lige nu, men jeg er i gang med at finde ud af det sammen med nogen, som ved rigtig meget om det her”

Eller

“Hvor er det godt at du spørger, for det er nemlig lige præcis noget af det, vi skal finde ud af, hvordan vi håndterer her i vores familie”.

Jeg har skrevet en artikel som går mere i dybden med netop det her

Hvordan undgår man at “smitte” sit barn med angst?

Forælder med angst - Lad børn være børnSom sagt er det vigtigt, at du tager ansvar for din situation – også selvom du mest har lyst til at løbe væk fra den, eller synes at det er uretfærdigt, at lige netop du skulle rammes.
Første skridt til at håndtere noget, er at acceptere at det overhovedet er noget, der skal håndteres.

En måde at tage ansvar på er, at du sørger for at få dine behov dækket, der hvor de bedst bliver dækket. Hvis du fx har brug for at tale om din situation, så sørg for at få det behov dækket, hos nogen der kan dække det – dvs nogen voksne. Det kan enten være nogen i dit netværk, andre i samme situation eller en professionel.

Du skal som sagt tale med dit barn om din situation, men ikke i et omfang, hvor barnet skal lægge ører eller skuldre til mere end det kan bære. Barnet skal ikke have (hverken helt eller delvist) ansvar for løsningen.

Hvis du (i bedste mening) inddrager dit barn for meget, kan barnet nemt blive alt for opmærksom på, hvad du har brug for, hvad der ikke er rart for dig, og hvad der kunne være hjælpsomt for dig, og dermed bruge alt for meget krudt på at forsøge at sørge for det.

Det bedste du kan gøre for dit barn i den sammenhæng er at give det mulighed for at være barn. Dvs at det har mulighed for at bruge sine kræfter og sin energi på at lege, undersøge og lære, få venner, grine og være ubekymret.

Det er nemmest for dit barn at komme til, hvis det kan mærke, at du har styr på dig og dit, så det ikke skal bekymre sig om dig.

Hvordan ved man om ens barn er ved at udvikle angst, eller om man selv er for bekymret?

Vi kigger på verden fra vores eget perspektiv, og derfor kan det være nemt at komme til at tillægge andre samme vilkår, intentioner, følelser osv., som man selv har. Af den grund er det også nemt at “se spøgelser”, som ikke er der.

Som forældre vil vi vores børn det bedste, og ofte er vi særligt opmærksomme på at sørge for, at barnet ikke skal igennem de samme udfordringer og bøvl, som vi selv har været igennem. Derfor giver det mening, at man som forælder med angst er ekstra opmærksom på at spotte tegn på angst hos sit barn så tidligt som muligt, så man kan tage sig af det, inden det vokser unødigt.

Derfor er det vigtigt at øve sig i at skelne mellem, hvad der er dit barns, og hvad der er dit eget. Et god ide kan være at vende situationen med andre, som også kender dit barn. Hvad ser de? Er de bekymrede? Hvordan har barnet det i børnehaven? I skolen? Hjemme hos bedsteforældrene?

Snak med folk du har tillid til, og giv dig selv lov til at tro på dem, når de siger, at du har verdens dejligste og mest velfungerende barn.

Jeg har lavet en omfattende guide om angst hos børn, du kan også hente den som E-bog
-Sonny

Hvordan er man en god rollemodel, selvom man er forælder med angst?

Forælder med angst - Mælkebøtte

Selvom vi som udgangspunkt har lyst til at beskytte vores børn for alt, hvad der kan være ubehageligt, kan der være noget fint for barnet i at se, at livet nogen gange byder på lidt af hvert – og at det nok skal gå alligevel.
Angst er vældig ubehageligt for den ramte, og det har også betydning for de pårørende. Men det gode ved angst er, at det ikke er farligt, og at der er en vej ud af det.

Igen er det vigtigt at skelne mellem, hvad der hører til hos dig som forælder, og hvad der handler om dit barn. At være en god rollemodel som forælder handler – uanset om man har angst eller ej – om at vise sine børn det gode liv, hvordan det så end ser ud i praksis for netop dig og jer. Derfor handler det at være en god rollemodel også om at lade barnet forfølge sine drømme og lyster. Så når det barnet vil, bliver lige angstprovokerende for dig, så øv dig i at lade den anden forælder eller en anden tryg voksen tage sig af de situationer. Det gælder både, når det fx skal klatre i træer, cykle selv på en trafikeret vej, sove hjemme hos nogen eller på lejrskole med klassen.

Kan du komme i tanke om fordele ved at have en forælder med angst?

Det er altid en fordel af have diversitet i sit liv. At have en forælder med angst giver barnet ekstra mulighed for at få øje på, hvor mange forskellige behov man kan have som mennesker, og hvor mange forskellige måder man kan være i verden på.

I familier hvor en eller begge forældre er ramt af en psykisk sårbarhed spiller bedsteforældrene ofte en ekstra betydningsfuld rolle for børnene, fordi de inddrages i større omfang i hverdagen. Hvis der er noget, som er værdifuldt, er det netop at have et meningsfuldt og stærkt bånd til sin familie og sin klan.

En angstproblematik bringer ofte også en øget sensitivitet og opmærksomhed med sig, og hvis den kan balanceres på en sund måde, er det heller ikke dårligt at have med sig videre i livet.

Hvad er de 3 vigtigste fokuspunkter, når man er forælder med angst?

De tre fokuspunkter jeg vil fremhæve er:

1: Giv barnet en ramme at forstå familiesituationen i. Tal med barnet om det. I barnets tempo.

2: Tag ansvar for din situation som forælder med angst. Sørg for at få dækket dine egne behov i forbindelse med angsten, hos nogen der kan imødekomme dem – dvs andre voksne.

3: Øv dig i at skelne mellem, hvad der er dine grænser og behov, og hvad der er barnets grænser og behov. De er ret sandsynligt meget forskellige.
Lad dit barn udforske sin egen verden, og inddrag andre voksne til at gå med barnet på eventyr, hvis du ikke selv kan. Tag dig godt af dig selv imens.

Psykiatrifonden har desuden lavet dette materiale, hvor du også kan gå dybere i det at være forælder med angst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Menda er drevet af almindelige mennesker. Vores råd og artikler kan ikke sidestilles med professionel rådgivning. Vi fralægger os ethvert ansvar. Brug formularen til at få professionel hjælp