Mentaltræning – Det virker altid! siger Mastertræner Jørgen Svenstrup

Mentaltræning - Jørgen Sventrup

Jeg går op af taget på Moesgaard ny museum.

Jeg har hovedtelefoner på.

“…dybere og dybere…”

Det er min egen stemme, jeg har i ørerne. En mentaltræning jeg selv har indspillet ud fra et manuskript i Jørgen Svenstrups bog “Nøglen til din hjerne”.

“…Du er nu til stede i dit mentale træningsrum…”

Taget på Moesgaard ny museum er et sted, hvor jeg træner at være i angst situationer. Jeg bruger teknikker fra Funktionel åndedrætstræning og så bruger jeg også mentaltræning.

Mentaltræningen er bl.a. god til at ændre på uhensigtsmæssige tankemønstre, jeg bruger det næsten hver dag, nogle gange flere gange om dagen.

Mentaltræning på Moesgaard tagetJeg bevæger mig stille og roligt op af taget “…du kan alt…” siger min egen stemme i hovedtelefonerne, jeg er i en afslappet tilstand, jeg bevæger mig blødt, langsomt og flydende, jeg har fokus på mit gode åndedræt “…du er ekspert i at trække vejret…”

Jeg går op på toppen af taget, kigger ud, husker at aktivere det perifere syn, jeg går lidt rundt, jeg er alene på taget, jeg laver lidt skyggeboksning, Ving Tsun style selvfølgelig, jeg  løsner op i kroppen, trækker vejret, slapper af og så går jeg roligt ned af taget igen.

Jeg sætter mig i min bil og kører hjem.

Siden dette scenarie har jeg bevæget mig helt roligt rundt på toppen af taget, uden brug af mentaltræning i ørerne.

Jeg blev opmærksom på mentaltræning via Marianne Juelsgaard, som jeg arbejder sammen med, hun er uddannet mentaltræner af Jørgen Svenstrup og hun lånte mig bogen “Nøglen til din hjerne”.

Jeg er vild med konceptet, det sætter alt hvad jeg tror på i system og fortæller bl.a. hvordan man kan udnytte placebo effekten på en selv.

Resultaterne er ret fantasistiske!

Jeg har fået lov at stille Jørgen Svenstrup en række spørgsmål og hans svar har lagt flere nuancer i mit billede af mentaltræning.

Læs med herunder


Fortæl lidt om Jørgen Svenstrup, hvem er du og hvad tror du på?

Jørgen SvenstrupJeg har arbejdet med faglig og personlig kompetenceudvikling de seneste 14 år, og har de sidste 4 år haft et særligt fokus på Mentaltræning, da jeg oplevede på egen krop hvad det kunne. Jeg var i Chile for certificere et hold nye coaches og oplevede at en times samtale med en kollega i Santiago fjernede min allergi for æbler. Her blev jeg for alvor klar over hvilket uudnyttet potentiale vi har i vores hjerner, til trods for at jeg på det tidspunkt havde arbejdet med mentalt potentiale i næsten 10 år. Jeg besluttede på stedet at Mentaltræning skulle udvikles og lanceres i Danmark, og det har jeg så haft stort fokus på lige siden.


Har du selv udviklet din form for mentaltræning?

Jørgen SvenstrupJa, men jeg har gjort det på baggrund af et enormt forarbejde udført af en svensk professor i psykologi der hedder Lars Uhnestål. Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med ham i flere år, og har baseret på hans forskning i området, flyttet Mentaltræning til næste niveau.


Kan mentaltræning stå alene som behandlingsform mod angst?

Jørgen SvenstrupJa, det kan det godt – og det er jo en meget billig metode, der allerede har hjulpet mange. Samtidig så er det min erfaring at blandingen af den metakognitive tilgang coaching er baseret på og mentaltræning er noget nær den optimale kombination. I samtalen skabes bevidste strategier, mens mentaltræningen sørger for at integrere disse i underbevidstheden, så hjernen så at sige omkodes hvorved de uhensigtsmæssige angstmønstre overspilles.


Findes der noget statistik på hvor godt mentaltræning virker?

Jørgen SvenstrupEndnu ikke meget, da det stadig er et nyt forskningsfelt. Jeg har selv netop afsluttet et ret stort forskningsstudie, der primært har undersøgt Mentaltræningens effekt ift stress, og her er der det der hedder signifikant effekt, og der er noget der tyder på at Mentaltræning formodentlig er mere effektivt mod stress end nogen anden interventionsform. Det skyldes den direkte påvirkning af hjernens neurale struktur. Meget angst er jo stressrelateret, eller stress-initieret, og alene det at få ro på øverste etage, vil reducere antallet af stress provokerede angstanfald betragteligt. Der findes så vidt jeg er orienteret ikke studier i Mentaltræning som intervention mod angst, men det ville være interessant at lave, så hvis du er interesseret, bidrager jeg gerne til et sådan.

Læs Jørgens forskningsstudie her


Hvordan fjerner man bekymringstendensen, når man har genereliseret angst?

Jørgen SvenstrupJa, det er et vigtigt spørgsmål fordi en del af en angstlidelse jo ofte er angsten for angsten, og det kan jo endda være den der sætter gang i et anfald. Til gengæld er Mentaltræning rigtig god mod bekymring, idet den såkaldte pyt-grænse øges, det har jeg også vist i mit studie, selvom det ikke er de data der kommer med i artiklen. Når pyt-grænsen øges, skabes der en slags distance til verden, så ting ikke længere bliver så vigtige, og det opleves som særdeles befriende for såvel stress- som angstramte. På den måde vil den angst-ramte populært sagt kunne sige “Nå ja det går jo nok alt sammen, det plejer det jo”, og alene den tanke kan være nok til at angsten ikke manifesterer sig. Jeg ser lidt på angst, som en del af vores ego, der gerne vil have opmærksomhed. Får den ikke det, vil den brokke sig mere højlydt, men angstens allerstørste fjende er accepten. Det kan den ikke stille noget op for, og mens det kan være en hård process at acceptere angst i en bevidst proces, så klarer mentaltræningen denne accept automatisk, hvorved angsten mister sin styrke.


Hvad er forskellen på hypnose/selvhypnose og mental træning?

Jørgen SvenstrupDer er ikke stor forskel, idet Mentaltræning kan siges at være en form for selvhypnose. Jeg plejer at kalde Mentaltræning for en meget struktureret og konceptualiseret form for selvhypnose, der virker for alle.


Jeg arbejder selv meget med åndedrætstræning, hvordan kan man understøtte det med mentaltræning?

Jørgen SvenstrupÅndedrætstræning er, afhængig af hvordan den anvendes,  jo også en effektiv måde at opnå en indre tilstand svarende til hvad der sker i mentaltræningen. Forskellen er i virkeligheden at i Mentaltræningen tilføres en række budskaber som hjernen accepterer i denne tilstand. det er derfor den restruktureres. Det er denne kombination der gør Mentaltræning så effektiv. Der er intet til hinder for at kombinere de to discipliner. Nogle bruger i forvejen åndedrættet til at “rejse” på, mens andre bruger andre strategier der er bedre for dem. På den måde er Mentaltræning totalt pragmatisk. Der er intet der er bedre end noget andet, man skal bare gøre det :-)


Findes der nogle generelle mentaltræninger på f.eks. CD eller i en App?

Jørgen SvenstrupVi har lavet en app, der desværre kun findes til Iphone. Den hedder Mentaltræning, og indeholder de to lydfiler der udgør grundtræningen, hvorefter man så kan tilkøbe andre specifikke lydfiler afhængig af hvad man ønsker at arbejde med. En anden mulighed er at hente vores “Angstreduktionspakke” på empowermindshop.com, og downloade lydfilerne der. Der er naturligvis fuld returret hvis ikke du er tilfreds med resultatet, og jeg kan fortælle at vi har fået returneret omkring en håndfuld lydfiler ud af de mange tusind der er hentet i årenes løb, og det var fordi de pågældende ikke havde passet deres træning. Det kan nemlig ikke lade sig gøre at det ikke virker. Hjernen klarer arbejdet helt selv.

Kig i webshoppen ved at klikke her >>

Du kan hente appen på appstore her:


Findes der en måde til at få en fornemmelse af hvad mentaltræning er, nu og her?

Jørgen SvenstrupPå empowermindshop.com kan man hente en lydfil gratis. Den hedder Fysisk afspænding, og er den første grundtræningslydfil. Så kan du få en morfar om 5 minutter, og er dermed i gang med træningen.

Klik her og hent din gratis mentaltræningslydfil med det samme.

Brug rabatkoden: fysisk


Hvordan kommer man godt i gang med mentaltræning?

Jørgen SvenstrupJeg anbefaler at man tager 15 minutter på langs en gang om dagen, og gør det til en vane. Det er ligegyldigt hvornår på dagen det foregår, og det gør heller ikke noget du oplever at falde i søvn imens. Hjernen fanger hvert et ord der bliver sagt, så det virker alligevel. Jeg ved det virker lidt underligt og svært at tro på, men jeg har haft folk på mine mentaltræningshold der har sovet trygt 15 minutter hver dag i et halvt år, og de har lige så stor effekt, som dem der har oplevet at være vågne. Hjernen kan mere end vi tror :-)


Hvis man allerede er godt i gang, er der så et næste step?

Jørgen SvenstrupFortsæt!

Der er stor forskel på hvordan træningen opleves. Nogle oplever at det tager flere uger før de registrerer en effekt, men andre oplever en markant effekt allerede efter de første dage. Det er helt naturligt, og derfor kan det være en god ide at bruge 3 minutter hver aften på at overveje hvilke små eller store ting der er anderledes i dag. Nogle – specielt depressionsramte tror jeg – oplever betydelig bedring de første par uger, hvorefter de oplever tilbagefald, hvilket kan opleves rigtigt ubehageligt. Sagen er dog den at tilbagefaldet ikke trækker helt tilbage, men kun lidt tilbage i forhold til udgangspunktet, men det opleves stærkere “fordi det lige gik så godt”. Her er reglen klar. Fortsæt træningen, så vil det begynde at gå fremad igen!

7 thoughts on “Mentaltræning – Det virker altid! siger Mastertræner Jørgen Svenstrup”

  1. Hanne Kastrinopoulos siger:

    Jeg blev opmærksom på Jørgen Svendsen gennem gennem bogen Frk. Skrump’ s bog 10 ugers boostkur!

  2. Mads siger:

    Umiddelbart virker mentaltræning og meditation som meget det samme, men måske jeg er galt på den?
    Hvis de nu ikke er det samme, er det så “dumt” at forsøge sig med begge metoder?
    Et andet spørgsmål. Jeg får også kognitiv terapi (mod stressudløst panik og genereliseret angst). Er Metakognitiv meget bedre eller?
    Det er sgu en jungle med alle de forskellige behandlingstilbud og folk siger så meget forskelligt :-/

    1. M-Admin siger:

      Hej Mads

      Jeg tænker lidt mentaltræning som en slags kombination af meditation og hypnose. Det er meget mere selvstyret end meditation, i hvert som jeg kender meditation. Jeg meditere selv, og til det bruger jeg også lydfiler, f.eks. Maiken Matzaus meditationer, Henning Davernes, jeg finder nogle på youtube og bruger også headspace. Jeg tænker ikke der er nogen som helst problemer i at gøre begge dele, det vigtigste er at du ikke køre sur i noget af det, måske er det en ide at vælge hvad der er vigtigst for dig, Jørgen Svenstrup siger jo at mentaltræning skal man helst gøre hver dag, så hvis du vil have en effekt er det nok det du bør prioritere højest og så kan du meditere hvis du har tid/overskud/lyst til det ved siden af.

      Kognitiv terapi og metakognitiv terapi er lidt to forskellige ting. Jeg har aldrig selv prøve metakognitiv terapi, men det er mit indtryk at det er ret effektivt. Kognitiv terapi går også for noget af det mest effektive behandling der findes, som har dokumenteret effekt og det sidste er vigtigt synes jeg, for det betyder i min verden at der sagtens kan være noget der virker bedre, men som bare ikke er dokumenteret.

      Hvis jeg selv skulle vælge i dag, ville jeg vælge metakognitiv terapi frem for kognitiv terapi, men jeg tror også det er lidt en smags sag, jeg gider ikke bruge mere tid på at granske mine tanker og følelser og sætte det i skemaer osv. Jeg er interesseret i at acceptere at alt kan ske, lære at håndtere det og lære at tro på at jeg kan håndtere hvad end der sker og det tror jeg der er større sandsynlighed for at jeg ville finde i metakognitiv terapi.

      Håber du kan bruge svaret til noget :)

      1. Mads siger:

        Tak for rigtig fint svar, jeg vil prøve at give mentaltræningen en chance fast også lidt små meditationer ind imellem :)
        Jeg er netop påbegyndt lille dosis sertralin piller og håber på at en kombi af dem og så den kognitive terapi kan hjælpe.
        Jeg har set at Jørgen Svenstrup har skrevet både “nøglen til din hjerne” og “du bliver hvad du tænker”. Kender du disse? Hvis ja, hvilken bog er så bedst at læse for mig tror du?

        Iøvrigt tak for en super fin side, her er meget nyttig info syntes jeg.

        Vh Mads

        1. M-Admin siger:

          Hej Mads

          Jeg tror du skal prøve nøglen til din hjerne, den har jeg har jeg selv læst flere gange og den er sindsygt god – og tak :)

          Vh
          Sonny

  3. Kathryn sterler siger:

    Hej jeg har haft angst i mange år .jeg har været i terepi i mange år og det har til dels hjulpet.Jeg er begyndt på mentaltræning og kun efter 4 dage mærke min søvn og min spændinger er ved at aftage.Men jeg føler lidt angst er det normalt når man starter mentaltræning mvh kathryn PS er også begyndt på yoga

    1. M-Admin siger:

      Fedt at tingene begynder at virke for dig, der er ikke ret meget bedre, end når man mærker fremskridt :)

      Jeg kan ikke lige huske at jeg mærkede øget angst da jeg startede på mentaltræning, men det gjorde jeg da jeg startede på meditation mange år før. For mit vedkommende tror jeg det handlede om at mit nervesystem ikke ville lade min krop slappe af.

      Jeg tror det er meget normalt at nye ting er angstprovokerende for os med angst, men jeg synes da du skal prøve at fortsætte, hvis det ikke er alt for slemt og så se om ikke det går over når din krop accepterer at det er ok at give slip på alarmberedskabet – hvis det altså også er det der sker for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Menda er drevet af almindelige mennesker. Vores råd og artikler kan ikke sidestilles med professionel rådgivning. Vi fralægger os ethvert ansvar. Brug formularen til at få professionel hjælp