Min holdning til angstmedicin

Der er rigtig mange der har en holdning til angst medicin, eller medicin i det hele taget!

Der er også rigtig mange, der har en holdning til angst medicin, uden nogensinde at have haft brug for den slags medicin.

Jeg har prøvet rigtig mange forskellige slags medicin, i rigtig mange forskellige scenarier, og jeg har mødt rigtig mange læger og andre behandlere, der alle har hver deres tilgang til medicin spørgsmålet.

Jeg følger selv nogle forskellige trænings- og sundhedseksperter, som jeg i det store hele ser meget op til, og deres holdning til medicin, har også været med til at afholde mig selv fra at spise angst medicin de sidste 12 år. Min egen overbevisning og stædighed har dog været den stærkeste grund, og at jeg gennem tiden udviklede angst for medicinen har også gjort valget “lettere”.

Jeg er begyndt at spise angstmedicin for et par måneder siden, og det har ændret min holdning forholdsvis markant.

Den forkerte måde at arbejde med medicin

Angst-medicin-mandDa jeg var ca. 21 år gik jeg til lægen, primært fordi jeg var aggressiv og gik og tumlede med nogle ting jeg havde svært ved at håndtere, det var der mange grunde til som jeg ikke vil komme ind på her.

Lægen gav mig lykkepiller med det samme og intet andet – det var forkert!

Jeg kørte lidt ud af et skævt spor, havde svært ved at sove og slappe af, så jeg gik igen til lægen, nu fik jeg også beroligende medicin, såkaldte benzodiazepiner, det var helt forkert. Denne slags medicin er ekstremt vanedannende.

Jeg fandt ud af at når jeg skulle bestille en ny omgang medicin kunne jeg bare ringe til receptionen, så ordnede hun det. Jeg fandt også ud af at det virkede også hvis jeg ringede når jeg havde spist piller til en måned på en uge, så fik jeg bare flere.

Jeg fik også sovepiller i perioder, og jeg endte med at blive meget afhængig, jeg begyndte at købe andre piller på gaden, og endte med at have et forholdsvist omfattende blandings misbrug.

Det kunne jeg faktisk godt have undværet, og det var virkelig et helvede at komme ud af igen, mange år efter.

Jeg flyttede en del rundt og skiftede også læge nogle gange undervejs, den beroligende medicin blev stoppet og det samme blev sovemedicinen. Jeg fortsatte med købe dem på gaden.

På et tidspunkt stoppede jeg med alt, og gik helt kold med meget voldsomme angstanfald, og en masse andre psykiske problemer.

Jeg nægtede at spise hverken angst medicin (lykkepiller), beroligende eller sovemedicin i 12 år her efter!

Det har haft enorme omkostninger ikke at spise medicin, men jeg må indrømme at jeg altid har været meget stolt når jeg har fortalt folk at jeg nægtede at spise medicin.

Jeg kom langt i arbejdet med min angst, uden medicin. Jeg gik fra at ikke kunne komme uden for en dør, til at få taget en uddannelse, og få job bagefter, godt nok ikke fuld tid, men jeg synes egentlig det er ok.

Omkostningerne ved ikke at spise medicin

Da jeg fik børn for 7 år siden, begyndte min angst at genere mig mere og mere, og selvom det gik bedre, levede angsten sit eget liv.

Pludselig blev det meget værre, pludselig blev det bedre, jeg tror det hang meget sammen med hvor stresset jeg var.

Jeg blev ikke alene begrænset til ikke at kunne gøre en hel masse ganske almindelige ting, som f.eks. at tage i legetøjsbutikken, køre/gå over en bro osv. Det værste var at jeg i perioder blev sat meget langt tilbage i forhold til hvad jeg havde arbejdet mig op til, og at jeg ikke kunne arbejde med angsten.

Ny medicin

Her 12 år efter, snakkede jeg med en ny læge igen, ikke fordi jeg skiftede læge, han var i samme lægehus og havde bare tid den dag, jeg havde besluttet mig for at få professionel behandling mod angsten igen.

Jeg havde selv overvejet medicin, og flere andre læger har også haft bestilt angst medicin, som har lagt klar til mig på apoteket, men som jeg aldrig har hentet.

Af en eller anden grund, virkede det denne læge sagde, og jeg besluttede at prøve at spise det.

Det første stykke tid, ca. 6 uger var ikke ret sjove, men dog til at holde ud, nok også fordi jeg startede op i en ferie, så jeg havde en uge hvor jeg ikke skulle noget, og det var nok meget godt.

up-up-and-away

Nu er jeg nået et sted hvor jeg virkelig føler at jeg kan arbejde med angsten, det er lidt som om at jeg kan bruge min rationalitet når jeg diskuterer med angsten, tidligere har jeg jeg sagtens kunne tænke mig til at der ikke sker det mindste ved at gå over en bro, men angsten har taget kontrollen over min krop, så jeg har ikke selv haft nogen rigtig indflydelse på hvad min krop gjorde.

Det ser ud til at ændre sig nu, og jeg er helt oppe at køre over det, det er så fedt! Alene det at kunne gå en tur på strøget med mine sønner er ret fantastisk.

Bivirkninger

Som sagt havde jeg en del ret ubehagelige bivirkninger i de første ca. 6 uger, men jeg havde det heller ikke godt inden jeg spiste medicinen, og jeg fik det gradvist værre.

Efter opstarten er slut, oplever jeg faktisk ingen nævneværdige bivirkninger.

Det jeg frygtede mest var bivirkninger som:

  • Osteklokke fornemmelsen af ikke være rigtigt til stede
  • Ikke at kunne mærke glæde
  • Potens problemer
  • Manglende sexlyst
  • Forværret angst
  • Psykose-agtige tanker
  • Vægtøgning
  • Depression

Jeg har mærket lige præcist overhovedet ingenting til ovenstående!

Faktisk fungerer jeg langt bedre, hele vejen rundt synes jeg selv.

Det eneste jeg mærker er at jeg har lidt sværere ved at falde i søvn om aftenen, men jeg tror faktisk også det spiller ind, at jeg har svært ved at slappe af, fordi jeg kan se, at jeg kan arbejde med, og ændre på min angst, og jeg har aldrig været god til at vente!

Konklusion

Jeg mener at medicin er det helt rigtige for mig lige nu.

Jeg mener ikke at medicin bør kastes efter unge mennesker, som kommer til lægen med psykiske problemer, medmindre de er til fare for sig selv eller andre.

Jeg tror helt grundliggende på, at sindet bærer på uopdagede kræfter, i sig selv, og at vi vil komme til at lære at beherske disse kræfter i langt højere grad i fremtiden, men ikke hvis vi alle sammen fylder os med piller hver gang livet driller lidt!

Jeg er selv ret godt tilfreds med, at jeg har taget 12 meget hårde år, inden jeg besluttede mig for at prøve medicinen igen.

Jeg gjorde det ikke kun for min egen skyld, men også for min kærestes og for vores børns skyld. Jeg vil ikke blive ved med at være så tung en begrænsning i deres liv, og der er så mange ting jeg gerne vil opleve sammen med dem!

I øvrigt kan angst hos forældre også “smitte” børn, du kan læse mere om angst hos børn i guiden her >>

Jeg håber på at kunne bruge medicinen, som en krykke, indtil jeg får så meget kontrol over mit sind og min angst, at jeg kan fungere helt uden medicinen. I første omgang giver jeg det et års tid, så vurderer jeg på det igen.

Kommer jeg aldrig til at kunne klare mig uden medicin igen? Så fred være med det, det vigtigste for mig nu er at hæve min og min families livskvalitet.

Jeg synes det er fint at der er mennesker, som ved noget om sundhed, om kroppen og psyken som åbent taler om ulemperne ved f.eks. angst medicin eller lykkepiller.

Jeg synes også det er fint at der er nogen, som  er opmærksomme på, om den store medicinal industri bliver lidt for smarte, og om vi pludselig er ude i at det bliver for svært for lægerne at stå imod økonomiske fristelser, der serveres foran dem. (Jeg tror det er de færreste læger, der er blevet læger for pengenes skyld, til at begynde med).

Vi skal bare passe på, ikke at blokere de mennesker som virkeligt har brug for medicinen, for at komme videre i deres liv.

Skal du så tage medicin?

Det har jeg ikke den fjerneste idé om!

Jeg synes du skal gøre op med dig selv, hvad det koster dig, at lade være med at spise medicinen.

Hvis du føler lidt ubehag når du kører i elevator, eller bliver klam i hænderne når du er blandt mange mennesker, synes jeg ikke umiddelbart du skal spise medicin, som det første.  Jeg synes langt de fleste skal prøve at få en eller anden form for terapi inden.

Hvis det ene ikke virker for dig, så prøv noget andet, indtil du finder noget der virker.

Hvis du ikke finder noget der virker, så er det måske medicin der skal til, for at få terapien til at virke.

Der findes ikke noget ja/nej svar på, om du skal spise angst medicin, lykkepiller, eller hvad det nu måtte være lægerne vurderer du har brug for.

I min verden, vil det altid være en for og imod liste, der skal gøres op:

  • Kan du ikke komme uden for dit hjem uden medicin? så er det nok en god idé at spise angst medicin, i en periode om ikke andet.
  • Begår du selvmord, hvis du ikke får medicin? så er det nok en god idé, at du spiser medicin i en periode, nok også selvom du ikke vil, lige på det tidspunkt i dit liv.

Og nej jeg får ikke penge at de onde medicinal firmaer…

2 thoughts on “Min holdning til angstmedicin”

  1. J siger:

    Tak for interessant læsning. Fedt at høre at du har fundet noget der hjælper dig til at kunne arbejde med angsten.
    Må man spørge til hvad det så endte med at du har fået af den nye læge? Jeg er selv meget imod benzo’er og har nærmest kun hørt dårligt om lykkepiller. Derfor er jeg meget skeptisk overfor de muligheder der findes. Jeg ønsker selv at sætte mig lidt ind i mulighederne da forskellige læger, som du også fint beskriver, har forskellige holdninger.
    Pft.

  2. M-Admin siger:

    Hej J

    Tak for din kommentar :)

    Jeg fik og får Sertralin, som nok er i “lykkepille” kategorien, jeg får 50 mg, som vist er en ret lille dosis, jeg har hørt mange som får 150-150mg om dagen.

    Jeg er glad for at holde mig på den lille dosis og jeg har ingen bivirkninger overhovedet.

    mange hilsner
    Sonny

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Menda er drevet af almindelige mennesker. Vores råd og artikler kan ikke sidestilles med professionel rådgivning. Vi fralægger os ethvert ansvar. Brug formularen til at få professionel hjælp