Vejrtrækning

Vejtrækning - 5 svar fra 5 eksperter
Vi gør det hele tiden, men rigtig mange af os kunne få et meget bedre liv, hvis vi brugte lidt tid på at træne vejrtrækning, ligesom vi jo godt ved, at vi skal træne vores muskler, og vi er også ved at begynde at forstå, at vores hjerne også kræver træning.

Vejrtrækning er helt fundamentalt, hvis vi ikke trækker vejret, så dør vi ganske enkelt. Alene af den grund er det værd at kigge nærmere på vejrtrækningen. Når det holder os i live, MÅ der næsten være en masse power i det.

Jeg har stillet 5 spørgsmål til 5 eksperter i vejrtrækning, og jeg har set frem til at kunne præsentere dig for deres svar.

Grunden til at jeg har taget fat i eksperterne er, at jeg gerne vil belyse vejrtrækningen fra så mange vinkler som muligt – således at du og jeg kan trække den information ud, der passer bedst til os og arbejde videre i den retning.

Læs med nedenfor

arrow-down

Få hele artiklen som E-bog direkte i din indboks


Du accepterer samtidig at modtage relaterede nyheder og tilbud fra menda.dk

5 svar fra 5 vejrtrækningseksperter

Liv, Ro, Performance, fokus, smerter, der er næsten ingen grænser for hvad du kan forbedre ved hjælp af din vejrtrækning

Få svarene og find ud af hvilken vej du vil gå, for at få det bedste ud af DIN vejrtrækning

Stig Pryds

Stig Pryds

Fridykker komet og personlig coach

Stig har Psoreasisgigt, det er uhelbredeligt, og han har levet 5 år i et smertehelvede proppet med medicin. Medicinen og smerterne ødelagde hans liv, og gjorde at han ikke kunne være den mand og far, han gerne ville.
I 2013 prøvede Stig kræfter med fridykning, og det har ført til en helt fantastisk forvandling. Stig har fundet selvværd og et positivt blik på tilværelsen, for slet ikke at tale om at han er en af de bedste fridykkere i verden, der både har høstet medaljer og sat rekorder.

Stig arbejder med yoga og kost og fungerer som personlig coach i forbindelse med både psykiske og fysiske udfordringer. Han holder også foredrag, og jeg tænker, det ville rigtig spændende at høre hans historie fra ham selv.

læs mere om Stig på hans hjemmeside: www.stigpryds.com


1. Hvad mener du, at god vejrtrækning kan gøre for mennesker i almindelighed, og hvad kan det gøre for angste mennesker?
God vejrtrækning forsyner kroppen med den ilt, der er brug for, og samtidig kommer vi af med CO2 og andre affaldsstoffer.
Har man en dårlig vejrtrækning, vil det medvirke til at skabe ubalance i kroppen.
Jeg er ikke ekspert i angst og har derfor svært ved at sige, hvad det gør for personer med angst generelt, men min egen erfaring – med de få cases jeg selv har oplevet at arbejde med – har vist mig at de, ud over de ovenstående fysiske ting, også oplever at finde en indre ro ved at arbejde med vejrtrækning og vejrtrækningsøvelser.

2. Hvilke vejrtrækningsøvelser synes du er de mest effektfulde? Nævn gerne en forebyggende, en til akut behov for ro f.eks. ved et angstanfald og en til at falde i søvn på.
Jeg kan helt klart anbefale Pranayama. Den vil jeg også kategorisere under “forebyggende”. Det er en teknik, der er nem at bruge, også selv om man er nybegynder i åndedrætsverdenen.
Ved akutte angsttilfælde vil jeg nærmere anbefale at holde vejret. Det er selvfølgelig lidt svært, hvis man står alene med det, og det kræver lidt øvelse, men det der sker, når man lærer at kontrollere sin vejrtrækning og modstå trangen til at trække vejret ind, hurtigt efter hinanden, er man samtidig kan kontrollere sin puls. Det betyder, at man i takt med den indre ro, der breder sig i kroppen, kan mærke at pulsen falder, hjerteslagene daler, og der breder sig en fantastisk indre ro i kroppen. Hvis man mestrer at styre vejrtrækningen i den grad, kan man også styre tankerne. Skal dog lige tilføje, at det kræver megen øvelse at komme dertil, men det er muligt for alle, og det er en god ide at få lidt hjælp til at komme godt igang, men derefter er det noget, man selv kan arbejde med lige så hyppigt, som man har behov for det.

3. Er der mennesker som ikke bør arbejde med deres åndedræt? F.eks. mennesker med hjerte- eller lungeproblemer?
Nej, jeg mener ikke, at der er nogen, der ikke ville have gavn af at arbejde med deres åndedræt eller kunne komme i farezonen ved f.eks. At bruge Pranayama øvelser.
Har man særlig hjertefejl/hjerteproblemer, bør man vende det med sin læge eller kardiolog, inden man kaster sig ud i lange vejrhold, men de almindelige vejrtrækningsøvelser, mener jeg ikke, at der nogen, der ikke bør lave.

4. Hvilke åndedrætsøvelser praktiserer du selv og hvor ofte?
Jeg bruger dagligt Pranayama og har også selv kombineret et program af vejrtrækningsøvelser, som jeg har rigtig meget glæde af.
Helt tilbage i begyndelsen af min sygdom oplevede jeg selv nogle angsttilfælde, og fandt derfor ret tidligt ud af, at der var både en negativ og positiv måde at bruge vejrtrækning på. Så at kunne identificere det og aktivt tage fat i den metode der gør noget godt, er jo helt afgjort at foretrække.

5. Kan der hentes lige så meget eller mere sundhed og ro i at holde vejret, som der kan i at trække vejret rigtigt?
Ja, afgjort. Der sker en masse fantastiske ting i kroppen, når man holder vejret!

Jesper Stechmann

Jesper Stechmann

Danmarks bedste fridykker og coach

Jesper er grundlægger af innerdive.dk – et firma der er specialiseret i at arbejde med Vand, Mennesker og Indre ro.
Personlige udfordringer med at turde ville – og slippe snærende bånd – har bragt Jesper vidt omkring. Fra usikkert menneske og skrøbeligt talent i fridykkerverdenen til at være en af verdens bedste fridykkeratleter og en inspirerende og nærværende i de opgaver . En rejse der har givet ham titlen som verdensmester og mange gange dansk mester.

”Nu udlever jeg min drøm om at motivere, inspirere og træne alle, der alle ser en fordel i at kunne finde ro og slappe af i en stresset situation. Og er ofte med på første parket, når de første sejre tages. Det er essensen af mit liv og mit virke. ”


1. Hvad mener du, at god vejrtrækning kan gøre for mennesker i almindelighed, og hvad kan det gøre for angste mennesker?
Vores åndedræt og vejrtrækning er en refleksion af kroppen og sindets tilstand. Du kan bruge åndedrættet til at finde ro – både fysisk og mentalt. Gennem træning af åndedrættet kan du aktivere det parasympatiske (beroligende) nervesystem og dermed få hjælp fra kroppens egne systemer til at slappe af, restituere og ”få ro på”.

2. Hvilke vejrtrækningsøvelser synes du er de mest effektfulde? Nævn gerne en forebyggende, en til akut behov for ro f.eks. ved et angstanfald og en til at falde i søvn på.
Der er så mange forskellige øvelser og metoder – men en lang lang udånding efterfulgt af et lille vejrhold – og derefter en rolig indånding gennem næsen – er god til at få ro på settet. Er man ramt af et angstanfald, vil dette ikke gøre det alene – men kan være en hjælp sammen med andre værktøjer.

3. Er der mennesker, som ikke bør arbejde med deres åndedræt? F.eks. mennesker med hjerte- eller lungeproblemer?
Nej, alle mennesker der trækker vejret kan arbejde med åndedrættet.

4. Hvilke åndedrætsøvelser praktiserer du selv og hvor ofte?
Som fridykker elsker jeg åndedrættet – at trække vejret og at holde en pause i åndedrættet – jeg elsker pauserne, og det er da oftest, når jeg har hovedet under vand og holder vejret, at jeg slapper mest af – ren AquaMeditation. Jeg praktiserer vejrhold hver dag. Nogle gang i vand – andre dage bare på land inden jeg skal sove… det er ren afslapning.

5. Kan der hentes lige så meget eller mere sundhed og ro i at holde vejret, som der kan i at trække vejret rigtigt?
Det er jo – i min optik – to sider af samme sag – når vi holder vejret bliver pausen før næste indånding bare forlænget lidt – det er en tusindår gammel tradition fra Yoga verdenen. Ja, der kan bestemt hentes meget sundhed i at lære forskellige åndedrætsteknikker – også der hvor du holder vejret.

Lotte Paarup

Lotte Paarup

Fysioterapeut og Åndedrætsekspert

Lotte Paarup er Fysioterapeut og ejer firmaet Den Intelligente Krop, som består af en netbutik samt et Pilates og genoptræningsstudie m.m. Lottes kerneområde er Åndedrættet.

Lotte lever af at lære danskerne at trække vejret bedre.

Lotte er kendt for hendes levende og grundige formidling med et smil på læben. Hun brænder ganske enkelt så meget for emnet, at du ikke kan lade være at læse og følge med.

Lotte har lavet tv og udgivet en række bøger og dvd’er om træning, sundhed og velvære for hele familien – herunder 3 bøger og 2 dvd om åndedrættet.

Lotte er en populær foredragsholder med åndedrættet som emne, hvor hun formår at formidle sit budskab på en meget jordnær, anderledes og levende vis. Lotte afholder også en række kurser for andre behandlere og trænere om åndedrættet.

Du kan også læse mere om Lotte og hendes arbejde på lottepaarup.dk og på åndedrættet.nu


1. Hvad mener du at god vejrtrækning kan gøre for mennesker i almindelighed og hvad kan det gøre for angste mennesker?
En god vejrtrækning er det mest essentielle for din krops velbefindende, både fysisk som mentalt.

Nogle af de mange fordele:

  • Færre stresshormoner i kroppen
  • Mere ro og balance i nervesystemet
  • Større kontakt med dig selv
  • Klarere tanker og mere fokus i nuet
  • Et godt redskab, når du vil udvikle dig og ændre tankemønstre
  • Bedre fordøjelse
  • Udrensning af affaldsstoffer
  • Smukkere hud
  • Bedre kropsholdning
  • Vægttab
  • Lavere blodtryk
  • Bedre søvn
  • Et længere liv

Konkret ift. angst er åndedrættet et meget vigtigt og ekstremt brugbart redskab, når du har lært det at kende. Den store mentale effekt, der er ved at bruge åndedrættet bevidst kommer gennem det gode åndedræts effekt på nervesystemet. Mere konkret på den beroligende del af vores nervesystem, nemlig parasympatikus. Når parasympatikus får plads, sker der en række fysiologiske forandringer, som fx færre stresshormoner, og flere alfabølger i hjernen, som står for at støtte evnen til koncentration, indlæring og ikke mindst tilstedeværelse i nuet. Dette er meget vigtigt netop i håndtering af angsten, så den ikke løber af med os. Men i stedet bliver i stand til at fastholde nuets reelle fakta, og evnen til at tænke konstruktivt – og ikke mindst at fastholde tilstedeværelsen i din krop! At kunne mærke, hvad der reelt foregår og være i stand til at handle på det, er essentielt ift. angst. Stresshormonerne er også en af de store ”banditter”, når vi taler angst. Færre stresshormoner giver langt større ro, overblik, overskud og nærvær.indets tilstand. Du kan bruge åndedrættet til at finde ro – både fysisk og mentalt.Gennem træning af åndedrættet kan du aktivere det parasympatiske (beroligende) nervesystem og dermed få hjælp fra kroppens egne systemer til at slappe af, restituere og ”få ro på”.

2. Hvilke vejrtrækningsøvelser synes du er de mest effektfulde? nævn gerne en forebyggende, en til akut behov for ro f.eks. ved et angstanfald og en til at falde i søvn på.
Der findes mange forskellige former for vejrtrækningsøvelser, og alle har sine gode sider, og kan anvendes af mange forskellige mennesker til forskellige situationer og formål. Jeg arbejder fx både med folk med rygproblemer, hvor åndedrættet hos mig er det vigtigste, men også med angst og stressbelastninger. Jeg gør altid brug af forskellige indfaldsvinkler og øvelser, men grundlæggende bygger mine øvelser på meget enkle teknikker, som alligevel ikke er så enkle endda, hvis åndedrættet er blevet noget rod for kroppen. Men som udgangspunkt plejer jeg at sige, at jeg arbejder meget basic med åndedrættet, sådan som kroppen praktiserer det (burde) i døgnets 24 timer. Og så har den enkelte forskellige udfordringer relateret til at opnå et optimalt åndedræt, og dem tager jeg udgangspunkt i. Hos mig er åndedrættet meget andet end at trække vejret med maven.

Det vil derfor være forskelligt, hvad som virker bedst for den enkelte, men her anbefaler jeg et par øvelser/tips, som du kan prøve af:

    • Luk munden og træk vejret gennem næsen

Når vi bliver pressede og skifter til kæmp-eller-flygt systemet, åbner vi som ofte munden og trækker vejret igennem den. Vejrtrækning gennem munden er ikke nogen effektiv måde at ilte kroppen på. Og det stimulerer yderligere til at kæmp-eller-flygt systemet holdes aktivt. Forsøg derfor altid at lukke munden, uanset hvor svært det er… og find en bedre ro med åndedrættet, bedre iltning og færre stresshormoner.

    • Lange udåndinger….

Sørg for at lange og rolige udåndinger, selvom det kan være rigtig svært, hvis kroppen er godt i gang med at stresse. Men de lange udåndinger enten gennem næse eller mund, med lidt modstand fra fx læberne, er yderst effektive til at dæmpe stresshormonerne og kæmp-eller-flygt reaktionen. Samtidig giver udåndingen roen og skaber balance imellem ilt og kuldioxid, så du ikke ender med at hyperventilere alt for meget. Hold gerne en lille pause, inden du ånder ind igen. Det kan lyde nærmest umenneskeligt i en presset situation, men det kan godt lade sig gøre… Det kræver bare at du husker på det og gør det! det virker

3. Er der mennesker som ikke bør arbejde med deres åndedræt? F.eks. mennesker med hjerte- eller lungeproblemer?
NEJ! Alle har gavn af at arbejde med åndedrættet. Den eneste gruppe, som jeg er lidt obs på, er den som har nogle tunge psykiske belastninger. De har MEGET brug for det, men de skal gøre det under observation i starten. Udelukkende fordi åndedræts-arbejdet gør, at du med det samme mærker dig selv bedre og dybere og mere intenst. Det kan i nogle situationer gøre en person ude af den, både fysisk som psykisk.

4. Hvilke åndedrætsøvelser praktiserer du selv og hvor ofte?
Jeg arbejder bevidst med mit åndedræt hver dag, og det er på mange forskellige måder. Jeg kan jonglere med mange ting, da jeg kender mit åndedræt, udfordringer, styrker og min personlighed super godt. I skrivende stund er jeg meget gravid, og jeg er meget udfordret i mit åndedræt, så her er et noget helt andet, som gælder J Ellers arbejder jeg under normale omstændigheder også et par gange om ugen, hvor jeg sætter tid af til træning af åndedrættet. Her kobler jeg det ofte til bevægelse, altså øvelser hvor jeg jeg arbejder med forskellige kropsdele.

5. Kan der hentes lige så meget eller mere sundhed og ro i at holde vejret som der kan i at trække vejret rigtigt?
Jeg arbejder ikke med og anbefaler ikke vejrholdning, altså at holde vejret som en decideret øvelse.

Aske Rask

Aske Rask

Åndedrætstræner og udvikler af Funktionel Åndedrætstræning

Mit navn er Aske Rask, og arbejder som åndedrætstræner i Seier Fitness. Jeg har udviklet funktionel åndedrætstræning, der kombinere åndedræts-, fysisk- og mentaltræning i en spændende blanding, hvor man lærer at bruge åndedrættet forskelligt alt efter målet.

Målet med træning er at udvikle et robust sind der kan håndtere frygt, angst og stress i de fleste situationer, samtidigt med at man optimerer hvert eneste åndedræt, så man får mere energi og overskud til træning, på arbejde og i hverdagen. Fordelene er mange og forskellige fra person til person, men fælles er at man generelt bliver mere nærværende, rolig og afbalanceret.

Læs mere om mine erfaringer med funktionel åndedrætstræning her >>


1. Hvad mener du at god vejrtrækning kan gøre for mennesker i almindelighed og hvad kan det gøre for angste mennesker?
Korrekt vejrtrækning hvor diafragma bruges optimalt, kan hjælpe med at udnytte ilt bedre og dermed få mere energi og overskud, til både træning og i hverdagen. Man lærer også at kontrollere nervesystemet, så man får kontrol over specielt det sympatiske nervesystem, der i bund og grund er det der forsager følelsen af angst.

2. Hvilke vejrtrækningsøvelser synes du er de mest effektfulde? nævn gerne en forebyggende, en til akut behov for ro f.eks. ved et angstanfald og en til at falde i søvn på.
Jeg mener åndedrætsøvelser skal bygges på at lære kroppen at trække vejret hele tiden, på den bedst mulige måde. På den måde bliver vejrtrækningen en konstant hjælp i hverdagen, hvor den naturligt hjælper i de forskellige situationer, og man skal på den måde ikke tænke på det som en øvelse eller teknik.
Grundlæggende er der dog principper åndedrættet bør trænes efter:

  • Brug hele tiden maven, det vil sige diafragma, da diafragma er med til at aktiverer det parasympatiske nervesystem og dermed får kroppen til at slappe af og restituere.
  • Altid start med at lave en god udånding, hvor maven bliver trykket flad som en ballon, før man tager en dyb indånding.
  • Prøv at gøre udånding dobbelt så lang som indånding, hvis man skal slappe af, f.eks. hvis man er stresset eller skal til at sove.
  • Akut åndedræt kræver træning i stresset situationer, før man rigtig kan få noget ud af åndedrættet. En god træning er små vejrholdninger, hvor man trækker vejret ind på to, puster ud på fire, og holder vejret i 4 sekunder, denne øvelse kan man så bruge i akutte situationer.
  • Vigtigt er dog at man kan trække vejret afslappet uden spændinger.
  • En ekstra tilføjelse ville være at fokusere på det perifere syn, så man bliver mere opmærksom på omgivelserne og glemmer sine egne tanker.

3. Er der mennesker som ikke bør arbejde med deres åndedræt? F.eks. mennesker med hjerte- eller lungeproblemer?
NEJ, tværtimod! Alle bør arbejde med åndedrættet, men behovet kan være forskelligt og derfor er træningen forskellig fra person til person. Det kan f.eks. blive en meget ubehagelig øvelse at holde vejret hvis man er stressramt, og man bør derfor kun gøre det sammen med en træner.

4. Hvilke åndedrætsøvelser praktiserer du selv og hvor ofte?
Jeg praktiserer altid et godt åndedræt, og bruger det så forskelligt alt efter om jeg styrketræner og skal til at præstere, eller jeg skal slappe af og finde ro, f.eks. i stresset situationer og/eller hvis der er mange mennesker rundt om mig.
Derudover laver jeg vejrholdningsøvelser i foråret og sommeren fordi det holder min meget aggressive pollen allergi væk.

5. Kan der hentes lige så meget eller mere sundhed og ro i at holde vejret som der kan i at trække vejret rigtigt?
Det er et spørgsmål om træning… Vejrholdning kan være super godt, men det kræver en del træning at slappe af og finde roen samtidigt, men så er de også meget kraftfulde, f.eks. til at hjælpe med restitution, sænke ens puls, forøge hjerte rytme variation, men også med at forbedre udholdenhed og forøge kuldioxid tolerancen i blodet.
Men jeg mener vejrholdningsøvelser skal komme efter man har lært at trække vejret afslappet med diafragma, i mens man er aktiv og laver forskellige aktiviteter, da stress og omgivelserne er de største udfordringer i forhold til at distrahere og forhindre et godt åndedræt.

Rune Hallum

Rune Hallum

Fridykker i verdensklasse og underviser i fridykning

Rune er fridykker i Aarhus fridykkerklub og har været det de sidste 10år. I løbet af den tid er han blevet danmarksmester tre gange, sat syv danmarksrekorder og vundet hold VM sammen med Jesper Stechmann og Jakob Hansen derudover har han vundet individuelt bronze ved VM 2011. Rune underviser også i fridykning hvor han bl.a. holder kurser i Danmark, Indonesien, Egypten og på Malta.
Læs mere på www.Runehallum.com


1. Hvad mener du at god vejrtrækning kan gøre for mennesker i almindelighed og hvad kan det gøre for angste mennesker?
Vejrtrækningen afspejler kroppens sindstilstand. Er du stresset eller på anden måde udsat for en presset situation, vil din vejrtrækningen blive hurtigere og mere overfladisk. Denne effekt virker også modsat, det vil sige at du kan kontrollere din sindstilstand med din vejrtrækning, når du er stresset eller presset på anden vis.

2. Hvilke vejrtrækningsøvelser synes du er de mest effektfulde? nævn gerne en forebyggende, en til akut behov for ro f.eks. ved et angstanfald og en til at falde i søvn på.
Indenfor pranayama yoga findes mange vejrtrækningsøvelser, en af de bedste og mest fundamentale handler om at kontrollere forholdet mellem ind- og udånding. Denne øvelse kan laves med forholdet 1:2, hvor udåndingen gøres dobbelt så lang som indåndingen. Øvelsen giver ro i løbet af meget kort tid.

Øvelsen kan være god at træne, således bliver kroppen bedre til at finde en dybere ro hurtigere. Træningen kan foregå ved at lave øvelsen så vejrtrækningen bliver så langsom som muligt. Der findes flere gode apps som med fordel kan benyttes.

Er du i en stresset eller på anden vis presset situation, hvor du har brug for at holde tankerne under kontrol, kan du bruge denne øvelse og gøre din vejrtrækning langsom – jo bedre du bliver dets hurtigere og mere effektivt virker det.

3. Er der mennesker som ikke bør arbejde med deres åndedræt? F.eks. mennesker med hjerte- eller lungeproblemer?
Nej tværtimod det er måske især personer med forskellige lidelser der bør arbejde med deres åndedræt. I den forbindelse vil jeg anbefale bogen Træk vejret af Stig Severinsen.

4. Hvilke åndedrætsøvelser praktiserer du selv og hvor ofte?
Øvelserne som beskrevet tidligere danner baggrund for de øvelser jeg har brugt i min træning. Det har primært i forbindelse forberedelse til vejrholdning disse øvelser har været gavnlige for mig. Største delen af min træning har ligget i pausen i vejrtrækningen – altså vejrholdningen.

5. Kan der hentes lige så meget eller mere sundhed og ro i at holde vejret som der kan i at trække vejret rigtigt?
Vejrholdning er en naturlig del af vejrtrækningen, det handler om at arbejde med den naturlige pause i vejrtrækningen. Når man begynder at arbejde med vejrholdning vil man lære meget om sig selv, hvordan man agerer i pressede situationer, og hvordan man håndtere disse. Der er her rig mulighed for at lære selvkontrol, afslapning, indre ro og balance.

Få hele artiklen som E-bog direkte i din indboks


Du accepterer samtidig at modtage relaterede nyheder og tilbud fra menda.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Menda er drevet af almindelige mennesker. Vores råd og artikler kan ikke sidestilles med professionel rådgivning. Vi fralægger os ethvert ansvar. Brug formularen til at få professionel hjælp