– Erfaringer og fakta om angst
Jeg har skabt Menda for at hjælpe med at bryde tabuet omkring angst, for at hjælpe dig med at finde den bedste behandling for lige præcis dig og selvfølgelig giver det også mig selv en masse at arbejde med angst på en mere struktureret måde.
Jeg har selv ret omfattende angst, generaliseret angst med enkeltfobier, som virkelig har gjort min hverdag svær, i perioder har jeg været helt isoleret fra omverdenen.
Heldigvis har jeg det meget bedre nu.
Hvis du er i tvivl, om du har angst, eller om din angst er alvorlig, kan du tage angsttesten her >>
Jeg har prøvet et hav af forskellige behandlere og behandlingsformer, og det har virkelig været en jungle at finde ud af.
Jeg har spildt rigtig mange penge og rigtig meget tid på behandling uden effekt.
Det værste for mig har været at møde behandlere, som jeg ikke har haft god kemi med. Det har været helt vildt vigtigt for mig, og jeg har med tiden lært at stoppe behandlingen ret hurtigt, efter jeg er kommet til frem til, at kemien har været et problem.
Det er baggrunden for at jeg har lavet Menda. Jeg har valgt ikke at have et fast mål med siden ud over det ovennævnte. Menda er på den måde dynamisk og ukontrolleret, det er et vigtigt område for mig og for mange andre som har angst, vi vil gerne kontrollere alting. Jeg slipper jeg kontrollen lidt og stoler på processen.
Det indhold du møder på Menda.dk skaber jeg ud fra personlig interesse, jeg laver det indhold, jeg selv synes er spændende og som jeg gerne vil vide mere om.
– Sonny Lundahl