Videnskab vs. tro. Det er et emne der har optaget mig meget, i lang tid.
På et tidspunkt var det tro, der optog mig mest. Jeg har aldrig været troende på den måde, at jeg har underlagt mig nogen som helst religion, men jeg synes det var spændende. Det var da jeg havde det rigtig slemt psykisk og jeg synes faktisk tit jeg ser, at når folk går i gennem noget rigtig slemt, får de brug for noget at tro på, noget der kan få mening i galskaben.
Det er selvfølgelig ikke alle troende, der tror på noget af den grund. Og hey, det kan da også sagtens være at de har ret, hvad ved jeg, egentlig?
Jeg har altid lyttet til videnskabelige resultater, det kan man jo ikke argumentere imod… Men det kan man så godt alligevel jo. Så længe man ikke selv er forsker og selv har udført forskningen, kan man faktisk ikke være 100% sikker. Ikke engang på videnskaben. OG så kræver det jo også lige, at man er så arrogant, at man tror man ved ALT om emnet. Alt mellem himmel og jord.
Så jeg påstår altså, at videnskabelige beviser ikke er noget værd, hvis man ikke også tror på det!
Placebo effekten
Placebo effekten interesserer mig rigtig meget og har gjort det i en del år efterhånden. Der er jo lave nogle spændende eksperimenter, hvor man på alle mulige måder har bevist at Placebo effekten faktisk virker, og endda også kan virke når Placebo behandling sættes i stedet for fysiske operationer.
Jep, det er rigtigt! læs f.eks. dette
Det handler om 180 amerikanske soldater, alle med slidgigt i knæet, nogen af soldaterne fik en regulær operation mod det, mens andre kun modtog Placebo behandling.
Ingen af de opererede klarede sig efterfølgende bedre, end de der havde modtaget Placebo behandling.
Dette forsøg kan sikkert også modbevises på alle mulige måder, det tror jeg alt kan.
Jeg har læst så mange forskellige succes historier og DR har tidligere lavet en masse programmer om det, det ser desværre ud til at de ikke længere er tilgængelige.
Jeg har set og hørt nok til at jeg tror på Placebo effekten, og jeg er kommet frem til at Placebo effekten er der hvor videnskab og tro mødes.
Hvor mange psykologer skal der til at skifte en pære?
-Kun én, men pæren skal ville det selv
Det er en gammel dårlig joke, men den bunder i virkeligheden. Hvis du ikke selv vil ændre på tingene, og hvis du ikke tror på din terapeut kan hjælpe dig, så kan du lige så godt lade vær med at gå til behandlingen, for det vil ikke hjælpe noget som helst.
Lidt eksempler fra det virkelige liv:
Nu er jeg jo selv fridykker, det er vildt spændende og det er en anden måde at arbejde med psyken og angsten på.
Sidst jeg var til træning, havde jeg en lille sludder med Stig Severinsen, du ved ham der dykkede 152 m. under grøndlandsisen kun iført Speedos og en mundfuld luft.
Politiken har lige skrevet en artikel om ham, og om nogle af de ting han går og sysler med.
Stig har været objekt for rigtig mange eksperimenter, og det er blandt andet også det artiklen handler om. Det fjollede i det er, at selvom forskere, læger og den slags, gang på gang kommer frem til, at det er helt vildt sådan som Stigs krop og hjerne fungerer, vil man ikke sådan rigtig anerkende at det er meditation, fridykning og den slags træning, der har gjort at Stig fungerer, som han gør.
De synes, de mangler de sidste endegyldige beviser for, at det nu også er videnskabeligt rigtigt, og at det ikke bare er Stig Severinsen der er et supermenneske fra fødslen. Den eneste måde man ville kunne bevise det endegyldigt på, var hvis man havde 2 enæggede tvillinger, hvor den ene gennemlevede Stigs liv, og den anden gjorde noget andet, så kunne man sammenligne de 2 og dermed få det endegyldige svar.
Og selvom den situation så kunne praktiseres, så ville det stadig kræve “arrogancen” at tro at vi mennesker ved ALT.
Stig er et fantastisk eksempel på det han taler om, han VED det virker, fordi han lever det, og fordi han selv har en videnskabelig baggrund, og selv har været en del af forsøgene.
Jeg VED det virker, fordi jeg kan mærke det! Jeg kan koble angst og fridykning 1:1 og jeg har fået lyst til at meditere, mentaltræne osv. regelmæssigt, for at blive bedre til fridykning, og dermed til at kontrollere min angst i alle mulige andre situationer.
Jeg behøver ikke et 100% videnskabeligt bevis for at kunne mærke, at det virker. Måske er det Placebo effekten, men der er helt fint hvis det er, for så handler det nemlig om bevidst, at tage kontrol over Placebo effekten, og det er et mål i sig selv, for mig!
Jeg tror på det!
Stig har skrevet bogen “Træk vejret” hvor du bl.a. kan læse en masse spændende ting om eksperimenter, og hvordan du kan bruge åndedrættet til en masse fantastiske ting i dit liv.
Du kan købe bogen her
Du kan også kigge på breathology.com hvor du kan lære en masse om hvordan du kan udnytte vejrtrækning til at få det bedre, få et bedre liv generelt, performe bedre og en masse andre ting
Sådan bruger jeg Placebo effekten bevidst
Jeg har lige læst bogen “Nøglen til din hjerne” af Jørgen Svenstrup. Den bog fik brikkerne til at falde på plads for mig.
Jørgen Svenstrup binder enderne sammen, og giver opskriften på hvordan du kan udnytte Placebo effekten gennem mental træning. Jeg tror faktisk nogle ville kalde det selvhypnose, personligt er jeg ligeglad hvad det hedder.
Jeg er endt op med at have indspillet min egen mentaltrænings mp3, som jeg kobler med vejtrækningsøvelser. Jeg hører den hver dag, nogen gange flere gange om dagen.
Jeg kan mærke effekten allerede, og jeg forventer mig meget af denne teknik.
Du kan købe bogen her
Men hvordan skal vi så håndtere alt det der forskning, den eneste endegyldige sandhed osv.?
Jeg ved det ikke…
Måske du kan hjælpe lidt her, byd endelig ind med din mening i kommentarfeltet herunder, jeg er slet ikke færdig med at tænke over emnet selv.
I virkeligheden er det vel ligemeget om en ting kan bevises 100% set med videnskabens øjne.
Man bør selvfølgelig stadig undersøge tingene så godt som vi nu kan, ud fra et ærligt og nysgerrigt udgangspunkt. Men for os almindelige mennesker, tror jeg ikke der sker noget som helst ved, at vi kombinerer forskernes resultater med vores egen sunde fornuft, og tillader os at tro på os selv og vores egen intuition.
Det nytter ikke noget at medicinal industrien betaler nogle forskere for at komme frem til et resultat, der passer dem rigtig godt.
(Jeg ved jo ikke om den slags foregår i virkeligheden, men det er der jo mange der mener, og jeg tror da også der i hvert fald er NOGET sandhed i det.)