Overskrift:

Kvinde med panikangst og sygdomsangst søger behandling i Aalborg

Beskrivelse:

Jeg er pt. i gang med selv at undersøge angstbehandlinger på nettet, da min psykolog (på henvisning) ikke hjælper meget. Jeg er efter flere panikanfald og daglige angstsymptomer (alle slags: ekstra hjerteslag, svimmelhed, kvalme, hovedpine, dunken i halsen, osteklokke-tilstand, spændinger, synssløring, prop i øret, osv. osv,) været sygemeldt og er pt. ledig. På de værste dage, kan jeg næsten ikke gå en tur ud. Men ellers forsøger jeg at berolige mig selv, snakke åbent om mit problem med en veninde, osv. Men håbløshed og depressive tanker ligger og lurer, da jeg på trods af god nattesøvn, yoga, sund kost, gode gåture osv. (alt det gode, man kan gøre for kroppen) ikke får det bedre. Den mindste usikkerhed sætter angstalarmen i gang og gør, at jeg zoomer ud og væk fra verden omkring mig og ind i en tåget, svimmel tilstand. Det er en meget ensom oplevelse.
Jeg har brug for hjælp til styring af tankerne og til at bryde den onde cirkel med at være angst for angsten. Derudover oplever jeg tit katastrofetanker om sygdom, da mine fysiske symptomer er så udtalte (ikke kun under panikanfald, men dagligt). Tror jeg scanner kroppen ubevidst hele tiden, og har brug for hjælp med at stoppe dette. Overvejer også medicin - eller ihvertfald en snak med en psykiater, der kan forsikre mig om, hvordan alle de fysiske symptomer kan forstås....Men hvordan kommer man lige igennem til sådan én :-)
På forhånd tak for hjælpen....(jeg har ikke oplyst tlf.nummer, da jeg endnu ikke er klar til at snakke om det med fremmede....)

Skal behandleren være under sygesikringen?:

Nej

Jeg søger behandling her:

  • Nordjylland



    Jeg accepterer at jeg bliver faktureret 197,- +moms når jeg vælger at sende min præsentation Ja

    Menda er drevet af almindelige mennesker. Vores råd og artikler kan ikke sidestilles med professionel rådgivning. Vi fralægger os ethvert ansvar.