Der findes masser af Wim Hof kurser. Man kan rejse ned til ham i Polen og deltage på hans fysiske kurser. Det lyder til at folk får vildt meget ud af det.
Wim Hof rejser også rundt i verden, og holder workshops og kurser.
Der findes en masse online kurser og en forholdsvis ny app.
I denne artikel vil jeg fortælle dig, hvordan JEG praktiserer metoden og hvorfor.
Wim Hof åndedræt
Fra start var Wim Hof åndedrættet super angstprovokerende for mig. Det var det, fordi det som udgangspunkt handler om:
- Hyperventilering
- Vejrholdning
Hyperventilering
Jeg er blevet tudet ørene fulde med, at jeg højst sandsynligt hyperventiler op til, under, og efter et angstanfald – og det skal jeg holde op med!
Når du hyperventilerer, aktiveres det sympatiske nervesystem, altså kæmp/flygt/frys delen af nervesystemet. Det er de fleste mennesker med angst …bange for.
Vejrholdning
Jeg ved fra min tid med fridykning, at det at holde vejret, er angstprovokerende. Faktisk kan det føles, som om man er ved at dø!
Betyder det så, at du ikke skal prøve Wim Hof metoden, hvis du har angst?
Nej, overhovedet ikke! Du kan nærmere se det som en form for kontrolleret eksponering. Men det er selvfølgelig helt forskelligt, hvad man “tænder” på.
Eksponeringszoner
Jeg arbejder med de tre eksponeringszoner. Jeg ved ikke om det er det rigtige navn, men det giver mening for mig. Jeg har tegnet den, så den passer til min tankegang.
Ant Middleton, en tidligere britisk elitesoldat og eventyrer kalder det ‘Fear bubbles’.
Ant Middleton er et af mine forbilleder, og jeg har lyttet alt, han har skrevet. Det vil jeg også råde dig til!
Jeg lytter via Audible, men du kan garanteret også finde bøgerne, hvor du læser eller lytter. Du får en gratis bog, første gang du opretter dig hos Audible, tjek det her.
Basic Wim Hof åndedræt handler om at hyperventilering kombineret med vejrholdning.
Øvelse
Wim Hof anbefaler 30-40 åndedrag.
- Tag en fuld indånding og giv slip. Du skal altså ikke tømme lungerne helt på udånding, du giver bare slip.
- Når du føler det prikker i kroppen, og du føler dig lidt ‘svimmel’, giver du slip og holder vejret på udånding.
- Tag evt. tid på det og hold vejret til du føler trang til at trække vejret igen.
- Tag en fuld indånding og hold vejret i 15 sekunder.
Det afslutter du første runde. Wim Hof anbefaler 3-4 runder om dagen som udgangspunkt.
Jeg startede selv med 2 runder, og jeg tog heller ikke 30 åndedrag. Jeg gik forsigtigt frem. jeg ville være sikker på, at jeg kunne følge med uden at komme i rød zone.
Sundhed og mental styrke
Der er eftersigende videnskabeligt bevis for, at Wim Hof åndedrætsmetoden kan gøre alt muligt fantastisk for dit sind og din krop.
Jeg har læst en del om metoden, og jeg tror på noget af det men ikke alt. Jeg er desuden ikke videnskabsmand, så du må, og bør danne dig dit eget indtryk af, hvad DU tror på.
Jeg bruger det mere som en mental udfordring. Giver det mig så nogle sundhedsfordele, er det da super, men det er sekundært for mig.
Jeg har opdaget, at efter jeg gik fra 2 til 4 runder, har jeg opnået et ‘high’ efter de 4 runder. En slags meget behagelig afslappet ‘rus’. Jeg kan afbryde den, når jeg vil og være klar i hovedet med det samme.
Wim Hof kalder det ‘Get high on your own supply’ 😀
DMT
Om det er DMT effekten, ved jeg ikke.
DMT er et naturligt psykedelisk stof, som kan indtages, og som også findes i kroppen i sig selv. Det findes blandt andet i ayahuasca, der bruges som bevidsthedsudvidende og terapeutisk stof.
Jeg ved ikke meget om alt det der psykedeliske halløj, men jeg er ret sikker på, at jeg aldrig skal prøve det. Jeg synes, det er ret skræmmende. Vi har vel alle hørt narko psykose historier i stil med den om en person, som endte på psykiatrisk afdeling, og ikke ville ligge ned, fordi han troede han var et glas juice.
Jeg springer lige over 😀
Go Deep
Wim Hof taler om at ‘Go deep’. Når det begynder at føles underligt, og du måske kan se farver og sådan noget, så er du ‘Deep’.
Det er aldrig sket for mig, og jeg faktisk har prøvet at komme derhen af.
Flere øvelser
Åndedrætsdelen af Wim Hof metoden tæller også øvelser som meditation, Horse stance og Push up øvelsen.
Jeg prøvede kræfter med Push up øvelsen nogle gange. Det er en vild og fed øvelse!
Man hyperventiler med ca. 30 åndedrag. På sidste udånding laver du så, alle de push ups du kan.
Normalt kan jeg lave omkring 25 push ups i god stil. Efter et par dage med denne øvelse kunne jeg lave 48! Mens jeg holdt vejret! Og på udånding, dvs. med næsten tomme lunger. Det er ret vildt, synes jeg!
Samme dag oplevede jeg desværre at blive voldsomt svimmel, da jeg satte mig ind i min bil efter at have købt ind. Jeg måtte kravle ud af bilen og sidde på parkeringspladsen, mens verden snurrede rundt. Det blev den ved med ret længe synes jeg. Jeg fik ringet efter min kæreste, som hentede mig og bilen hjem, hvor det stille og roligt gik over.
Om det havde noget med Wim Hof metoden og Push Up øvelsen at gøre, ved jeg ikke, men angst har det med at lave stærke koblinger mellem situationer og angstanfald. Det behøver ikke at have reel gang på jorden.
Jeg spurgte i nogle Wim Hof grupper på Facebook. Ingen har hørt om noget lignende som følge af Wim Hof Metoden.
Der er højst sandsynligt ingen sammenhæng. Måske pressede jeg mig lidt for hårdt den dag. Ingen ved det. Ingen finder ud af det.
Jeg placerer mig i den gule udviklingszone, og holder mig fra push ups øvelsen indtil videre.
Men jeg vender selvfølgelig tilbage, når jeg føler for det!
Engagement
Af grunde jeg ikke forstår, handler Engagement delen af Wim Hof metoden om udvalgte Wim Hof’ifiserede yoga øvelser.
Jeg laver den, der hedder ‘Forward Bending’. Den involverer sjovt nok også hyperventilering og vejrholdning. ‘Forward Bending’ var også angstprovokerende for mig i starten, men jeg har vænnet mig til den stille og roligt.
Den ser sådan her ud:
…når andre laver den, den ser ikke helt sådan ud, når JEG laver den.
Kulde
Da jeg fridykkede i Århus Fridykkerklub, var Stig Severinsen en dag i klubben.
Stig er en af de der superhumans, og han har sat mange rekorder og vundet mange medaljer gennem tiden.
Så vidt jeg husker, slog han Wim Hofs rekord i at dykke under is.
Jeg kan huske, at jeg så videoen, og var lamslået over, at et menneske kunne noget så sindsygt.
…Nå men… den dag i klubben slyngede Stig ud, at vi jo kunne prøve at lave et dyk i det kolde hav (Det var vinter), og se hvad der skete.
Der var et par stykker fra klubben, der prøvede, efter vi havde snakket om det i noget tid.
Det var vist endda mig, der blev ved med at bringe det op, men jeg turde ikke tage med 😀
Jeg har stor respekt for mennesker, der bare hopper i isbad uden videre forberedelse.
Skrækhistorien
Der havde været noget snak om det i et Fridykker forum på Facebook, og en ret garvet Fridykker fortalte med rædsel og advarsel om hans første vinterbadning.
Han var sprunget på hovedet i vandet og svømmet op med det samme. Da han kom op, gik han i krampe og det lød som om, at han lå på badebroen, og sprællede som en strandet fisk.
Det var meget underholdende skrevet, men også alvorligt nok til at jeg ikke skulle prøve kræfter med det kolde vand på daværende tidspunkt.
Det kolde gys
Senere introducerede Jacob Søndergaard mig for ‘Det kolde gys’, tror jeg han kaldte det i hans bog ‘Træn som en mand’. Det handlede om tilvænning til koldt brusebad.
Jeg har tvunget det mere igennem, end Wim Hof anbefaler, og det var først i august 2020, at jeg startede rigtigt, og byggede rigtigt op.
Dengang var vandtemperaturen i min bruser ca. 17 grader.
Isbad i Poolen
Vi købte en havepool i sommers, og den lod jeg stå, da sommeren forduftede. Jeg fortsatte med at bade i den, og fortsatte de kolde brusebade.
Jeg begyndte at registrere mine pool dips som kolde bade i oktober, hvor temperaturen var omkring 9 grader. Det var dermed ikke et officielt isbad. Det blev det først i november.
Første gang der var is på vandet, så det sådan ud:
Sidenhen frøs det så meget, at der kom 30-40 cm is i poolen, og jeg spekulerede over om den skrøbelige pool, kunne holde til den massive is. Det kunne den heldigvis. Indtil videre i hvert fald.
Jeg vil ikke lyve. Jeg var, og er SUPER stolt af første gang, jeg tog et officielt isbad. Dvs. en vandtemperatur under 4,4 grader.
Jeg tog et isbad efterfulgt af et iskoldt brusebad stort set hver dag.
Jeg undrede mig over, at det kolde brusebad blev ved med at føles så koldt. Jeg tænkte, det måtte være, fordi det var rindende vand, og i poolen stod det jo stille.
Jeg fandt senere ud af, at det var fordi temperaturen på vandet i bruseren, var faldet til 6-7 grader.
Vedholdenhed
Gennem tiden er jeg blevet stor fan af vedholdenhed.
Og jeg har øvet mig:
- For nogle år siden begyndte jeg at træne hver dag.
- Jeg stoppede med at spise is, slik, chips og chokolade.
- Jeg stoppede med at spise andet end frugt og grønt efter aftensmaden.
- Jeg stoppede med at drikke cola. Jeg drak light og masser af det.
- Sidst men ikke mindst har jeg indført Wim Hof metoden hver dag.
Jeg vil gerne lave en visualiseringsøvelse med dig:
Forestil dig en bowlingbane. Du kigger ned af banen. For enden står der en samling kegler.
Kameraskift – Du kigger nu den modsatte vej. Du kigger op nedefra. Du starter ved et par bowlingsko, og panorerer opad en kvindekrop.
Du når hele vejen op og ser Gud der poserer med hendes egen custom bowlingkugle.
Hun har et skælmsk smil på læben. Lurer der lidt ondskab i det smil?
Hun lægger an. Kaster. Hendes ben fletter sammen, og ligner en split, der er gået i kællingeknude.
Yessir hun er landet i den der “prof bowling-agtige” positur.
Kuglen hvæser ned af banen.
Keglerne står ud til alle sider.
“STEEEEEEEEERIKE!!!” jubler Gud selvsikkert.
Keglerne repræsenterer alle mine gode vaner. Kuglen repræsenterer den sidste dråbe, der får bægeret til at flyde over.
Det man ikke kunne se var, at inde i mørket bag keglerne, stak mit ansigt op.
Det jeg prøver, at give dig et billede på er, at livet havde været ekstremt hårdt ved mig i lang tid, og en dag blev jeg simpelthen ramt.
Game Over!
Fall down 7 times stand up 8
Nu da jeg er SÅ god til at falde, bliver jeg også nød til at have en strategi for at rejse mig igen.
Jeg kan ikke huske, hvor citatet “Fall down 7 times stand up 8”, kommer fra, men jeg kan lide det, og det er ret meget min strategi lige dér!
Selvom det nogle gange går galt med de her vaner, så er jeg blevet ret god til det. Nok fordi jeg er blevet rigtig god til at acceptere faldet, men også til at holde fast i at rejse mig igen.
Så det har jeg gjort og jeg er godt på vej tilbage på sporet.
Alt det jeg ikke ved
Der kan skrives tykke bøger, om det jeg ikke ved, og i det her tilfælde er der det faktisk allerede.
Her får du en læseliste med nogle af de bøger, der har hjulpet mig til mine valg, og som måske kan hjælpe dig til at træffe dine egne.
Jeg lytter altid bøger selv, og jeg bruger Bookmate, Mofibo og Audible til det.
- Først og fremmest kan du jo læse Wim Hof’s egne bøger, hvor han fortæller hans egen historie, og giver dig videnskaben bag Wim Hof Metoden.
- James Nestor har skrevet bogen Breathe om hvad åndedrættet kan
- Can’t hurt me af David Goggins er en af mine all time favorit bøger
- Ant Middleton er lidt i David Goggins kategori, men stadig noget helt andet. Tjek hans bøger her